Sådan opbevarer du køretøjsbatterier

Det skal du være opmærksom på, når du opbevarer dit batteri:

1. Korrekt opbevaringssted
   Dårlige opbevaringsforhold over en længere periode kan resultere i dyb afladning, som kan skade batteriet uopretteligt. Derfor skal man være særligt opmærksom på, hvor og ved hvilken temperatur batteriet opbevares.
   Et bil- eller motorcykelbatteri kan forblive i køretøjet, selv i lange perioder med stilstand, hvis garagen har de rette betingelser for batteriopbevaring. Den rigtige temperatur er vigtig for valget af opbevaringssted. Bilbatterier kan godt lide at blive opbevaret køligt og tørt. Den optimale opbevaringstemperatur for et bilbatteri er et årligt gennemsnit på 15 °C. Mens de elektrokemiske processer i batteriet er langsommere ved meget lave temperaturer, foregår alle processer meget hurtigere ved høje temperaturer. Det betyder, at korrosion og sulfatering også kan opstå hurtigere og derfor reducere batteriets levetid betydeligt. En for høj opbevaringstemperatur skal derfor undgås.
   Kondens fra luftfugtighed på batteriet kan forårsage små lækager mellem puls- og minuspolerne, hvilket betyder hurtigere afladning.
   Opbevaring i en kælder er i princippet muligt, men rummet skal være tørt. Den optimale løsning er et rum i huset, hvor der er tørre forhold og en ensartet temperatur, uanset årstid.
   
2. Lad op med jævne mellemrum
   Før opbevaring skal batteriet være fuldt opladet til mellem 12,7V og 12,8V. For at forhindre en dyb afladning i tilfælde af lange stilstandstider og opbevaring af køretøjet skal der sikres en vedligeholdelsesopladning på 12,5V. For at opretholde opladningen bør spændingen kontrolleres hver anden måned. Hvis den er 12,5V eller mindre, anbefales det at oplade batteriet med en oplader. Til dette skal der bruges en særlig oplader, som har en vedligeholdelsesopladningstilstand, da der ellers er risiko for overopladning. I tvivlstilfælde henvises der til producentens anvisninger.
   Den permanente skade på batteriets kapacitet grundet en dyb afladning kan i bedste fald kun afhjælpes med en oplader med reparationsfunktion.
3. Plej batteriet og forebyg korrosion
   Om efteråret og vinteren er køretøjet udsat for rust. Det gælder også for batteriet. Korrosion reducerer driftstiden og bringer sikkerheden i fare. Derfor skal alle spor af rust fjernes fra batteripolerne før installation. Korroderede poler og forbindelsespunkter kan rengøres grundigt med en børste og en blanding af vand og natron. Ekstra behandling med polfedt forhindrer fornyet korrosion.

Hurtigt tjek for korrekt opbevaring af batteriet: Vær opmærksom på følgende:

• Batteriet skal opbevares opretstående
• Rummet skal have faciliteter til opladning af batteriet
• Opbevaringsområdet skal være tilstrækkeligt ventileret
• Rumtemperaturen skal have et årligt gennemsnit på 15 °C
• Sørg for rummet og omgivelserne er tørre
• Hold batteriet rent for at undgå lækager
• Batteriet skal være fuldt opladet før opbevaring og skal genoplades til 100 %, hvis spændingen falder til under 12,5V

Sikker opladning af bilbatterier

Opladning af bilbatterier? Er det virkelig nødvendigt? I så fald, hvor ofte og hvor længe? Er moderne batterier ikke vedligeholdelsesfrie? Mange bilister har stillet disse eller lignende spørgsmål. For det første: Normalt bør generatoren oplade batteriet tilstrækkeligt ved daglig brug. Der er dog situationer, hvor genopladning og anden pleje kan have en positiv effekt på bilbatteriets levetid. Det anbefales f.eks. ved brug af konventionelle blybatterier i forbindelse med korte ture, især i koldt vejr. Det samme gælder, hvis bilen står i garagen i en længere periode.

Moderne, vedligeholdelsesfrie batterier har den fordel, at det ikke længere er nødvendigt at fylde dem op med destilleret vand. For at et bilbatteri kan fungere pålideligt, kan et godt opladningsniveau sikres ved hjælp af en bilbatterioplader.

DIY-vedligeholdelse og batteriopladning – det skal du være opmærksom på

Vigtigt: Det er vigtigt at være forsigtig, når man håndterer blyakkumulatorer. Ved forkert håndtering kan elektrolytten i et startbatteri løbe ud eller sprøjte. Overopladning kan producere eksplosiv brint. Hvis et ældre køretøj ikke er udstyret med et vedligeholdelsesfrit batteri, anbefales et besøg på et værksted.

Vigtigt: Uanset dette skal der bæres beskyttelsesbriller og handsker, når batteriet serviceres, fjernes eller installeres. For at undgå kortslutninger er det vigtigt at undgå at forbinde polerne ved kontakt med metalliske eller ledende materialer, da der ellers er fare for elektrisk stød eller fysisk skade.

Med korrekt og omhyggelig håndtering kan alle bilejere dog selv oplade batteriet.

Først og fremmest: Forberedelse før opladning

Opladning af batterier i køretøjer er at foretrække af sikkerhedsmæssige årsager, og det er nemt selv at gøre det, selvom det ikke altid er muligt. Hvis der ikke er en garage eller de rette strømforhold til rådighed, er der ofte ikke noget alternativ til at oplade batteriet uden at tage det ud af køretøjet. Sørg for god ventilation ved opladning i lukkede rum. Hvis batteriet fjernes fra motorrummet for at blive opladet, bør en anden person hjælpe med at løfte store batterier på grund af deres tunge vægt.

Vigtigt: Med blysyrebatterier må man forvente dannelse af eksplosiv brint og afgasning under opladning. I ekstreme tilfælde kan en høj koncentration af brint resultere i en eksplosion med alvorlige kvæstelser og skader til følge.

Defekter ved batteriet skal også bemærkes. Der kan løbe syre ud af beskadigede batterier. Fysisk kontakt med batterisyre kan give alvorlige forbrændinger. Det berørte område skal skylles grundigt med rent vand, og der skal straks søges læge.

Bilbatteriopladning – trin for trin

1. Afbryd forbindelseskablerne
   Vigtigt: Det kabel, der er forbundet med minuspolen, skal afbrydes først. Dette forhindrer en kortslutning mellem den positive pol og jorden. Tag derefter det røde kabel, som er forbundet med pluspolen, ud.
2. Kontrollér batteriets tilstand
   For blybatterier, som ikke er vedligeholdelsesfrie, anbefaler vi, at du besøger et værksted. Du må under ingen omstændigheder selv kontrollere syre-vandniveauet.
   Med vedligeholdelsesfrie batterier er det ikke nødvendigt at kontrollere elektrolytten. Her er det kun snavset, der skal renses fra udluftningsrørene.
   Uanset årsagen til opladning (f.eks. i tilfælde af et dødt batteri, lange stilstandstider, korte ture) anbefales det at få foretaget en batteritest på et værksted fra tid til anden. Det er den eneste måde at sikre, at din bil altid vil starte. Ifølge tyske ADAC skyldes mere end 46 % af alle nedbrud dårligt vedligeholdte batterier.
3. Start opladning
   Vigtigt: Hvis batteriet skal tages ud af bilen for at blive opladet, skal man sørge for at holde batteriet oprejst, når man løfter og bærer det. Hvis batteriet skal oplades i bilen, skal alle elektriske funktioner slukkes, før opladeren tilsluttes.
   Vigtigt: Opladeren skal tilsluttes batteriet, før den tilsluttes elnettet. For at tilslutte opladeren til batteriet skal du først fastgøre det røde kabel til batteriets pluspol. Tilslut derefter det sorte kabel til minuspolen.
   Vigtigt: Den næste procedure afhænger af batteritypen. For at vælge den korrekte fremgangsmåde skal brugeren følge oplysningerne i brugsvejledningen til opladningsenheden.
4. Slut på opladningsprocessen
   Efter endt opladningsproces skal opladeren først kobles fra elnettet, før kablerne kobles fra batteriet. Når du sætter batteriet i bilen, skal det røde kabel først forbindes til pluspolen. Derefter tilsluttes det sorte minuskabel til minuspolen.
5. Særlige egenskaber ved start-stop-køretøjer
   Opladning af et batteri med EFB- eller AGM-teknologi er identisk, men man skal være opmærksom på, om enheden er egnet til batterier med start-stop-teknologi. I så fald skal oplysningerne i brugsanvisningen følges.

Interessante fakta om opladere og opladningstider

Mange opladere af høj kvalitet er kompatible med forskellige batterityper og slukker automatisk, når opladningen er færdig. Intelligente opladere lukker gradvist ned, når opladningsniveauet stiger, og begrænser automatisk strømmen. På den måde kan man sikre en god ladetilstand selv ved lange stilstandstider og lave udetemperaturer. I tvivlstilfælde skal du læse brugsanvisningen fra producenten af enheden. Korrekt og regelmæssig brug af batteriopladere kan derfor øge batteriets pålidelighed og levetid.

Selvom der ikke er risiko for overopladning ved brug af en oplader af høj kvalitet, bør batteriet ikke forblive tilsluttet opladeren i mere end 24 timer. En fuld opladning opnås normalt ved at oplade natten over.

I vedligeholdelsestilstand kan batterierne holdes på et højt opladningsniveau, selv når køretøjet står stille i lang tid. Selv efter en dyb afladning muliggør nogle opladere som minimum en delvis reperation af batteriet.

Vigtigt: Selvom tilslutning og betjening af opladeren ikke er kompliceret, er der flere punkter, man skal være opmærksom på. Opladning af et bilbatteri adskiller sig på flere punkter fra opladning af et almindeligt batteri. Brugsvejledningen til opladeren indeholder alle de nødvendige oplysninger.

Starthjælp til biler: Følg guiden herunder!

Et dødt batteri kan ofte genoplives med starthjælp. Du skal blot vide hvordan. For både assistenten og føreren af det havarerede køretøj er det derfor nyttigt at vide, hvad man skal gøre i dette tilfælde. 

Ifølge ADAC's statistik over havarier skyldes op til 46,2 % af alle havarier dårligt vedligeholdte batterier. Hvis batterikapaciteten kommer under et kritisk niveau, kan den ikke forsyne bilens elektriske komponenter med tilstrækkelig strøm. Som en sidste udvej kan starthjælp ved hjælp af et startkabel ofte få bilen i gang.

Først og fremmest: De rigtige værktøjer og hjælpemidler

Den gode nyhed for alle parter: For at starte en bil med et afladet batteri kræves der ud over et hjælpekøretøj med et fungerende batteri kun et starthjælpskabel. Vigtigt: Kablets diameter skal være mindst 16 mm. Til biler med store motorer anbefales et startkabel med et tværsnit på 25 mm. Det havarerede køretøj skal forsynes af et batteri med samme spænding. Normalt er spændingen i de fleste køretøjer 12 volt. Kun få veteranbiler kører med en spænding på 6 volt. Overhold i alle tilfælde oplysningerne i betjeningsvejledningerne til begge køretøjer.

Starthjælp – trin for trin

1. Forberedelse

Begge køretøjer skal parkeres på et plant underlag og parkeringsbremsen skal være aktiveret. Hjælpekøretøjet og det havarerede køretøj må ikke røre hinanden, da der ellers er risiko for kortslutning. I mange nye biler er batteriet ikke længere placeret i motorrummet, men plus- og minuspolerne kan som regel hurtigt findes. Hvis det er nødvendigt, kan et kig på brugsanvisningen være en hjælp. Begge køretøjers motorer skal være slukket.

Vigtigt: Mange moderne biler, hvor batteriet ikke er placeret under motorhjelmen, har “starthjælp-” forbindelser i motorrummet, som skal bruges. I dette tilfælde må startkablet ikke tilsluttes direkte til batteriet.

2. Tilslutning af startkablet

Startkablet må kun holdes i de isolerede plasthåndtag.

Vigtigt: Det røde kabel er altid forbundet til pluspolen og det sorte kabel til minuspolen. Først forbindes klemmen på det røde kabel med pluspolen på det assisterende køretøj. Den anden ende af det røde kabel forbindes med pluspolen på det havarerede køretøj. Derefter forbindes den sorte klemme til minuspolen på det assisterende batteri.

Vigtigt: Den anden ende af det sorte kabel må under ingen omstændigheder forbindes til minuspolen, men derimod til karosseriet på det havarerede køretøj. Til dette formål er en stærk, umalet metalkomponent i køretøjets motorrum, f.eks. motorblokken, velegnet. Det anbefales ikke at tilslutte direkte til minuspolen på det havarerede køretøj, da det kan forårsage gnister, som kan beskadige batteriet. I tilfælde af gamle blybatterier kan der endda ske et udslip af batterisyre, som kan være til fare for mennesker i nærheden. Der er også risiko for, at brint kan antændes, så det anbefales at bære beskyttelsesbriller.

3. Start af køretøjet og frakobling af startkablet

Vigtigt: Start først motoren på det assisterende køretøj og derefter motoren på det havarerede køretøj. Hvis det lykkes at starte, skal en elektrisk funktion som f.eks. forlygterne eller varmen i bagruden tændes i det havarerede køretøj. På den måde undgår man overspænding, når klemmerne kobles fra polerne. Fjernelse af kabelklemmerne udføres i omvendt rækkefølge. En længere køretur anbefales for hurtigt at genoplade batteriet. Et alternativ er at slutte batteriet til en oplader.

Forresten…

Du bør besøge et værksted efter alle tilfælde af dyb afladning for at undersøge årsagen til fejlen. Hvis batteriet er svagt på grund af alder, er starthjælp kun en meget midlertidig løsning, og problemet kan opstå igen ved næste forsøg på at starte. Hvis et stort antal elektriske funktioner var årsagen til afladningen af et batteri, som ellers er OK, er det værd at besøge et værksted, da effektreduktionen på grund af tabet af aktivt materiale er permanent.

4. Starthjælp mislykkes – hvad nu?

Hvis bilen ikke starter eller går i stå med det samme, skal du vente i cirka et minut før næste starthjælpsforsøg. Hvis starthjælpen stadig ikke virker, er årsagen ofte et beskadiget eller uegnet startkabel. I dette tilfælde er et forsøg med et passende eller intakt startkabel en mulig løsning.

5. Startboostere som alternativ

Et godt alternativ til konventionelle startkabler er brugen af en startbooster. Startboostere er bærbare litium-ion-batterier med et integreret startkabel. Tilslutningen af kabelklemmerne er identisk med tilslutningen af et startkabel. Vigtigt: Selv en startbooster mister hurtigt kapacitet ved vintertemperaturer, så den bør ikke opbevares i bilen ved minusgrader.

Interessante fakta om bilbatterier

Bilbatteriets funktionalitet

Batteriet er bilens elektriske kraftværk. Det får kraft fra det elektrokemiske potentiale i to galvaniske celler. Hvis anoden (negativ pol) og katoden (positiv pol) på bilbatteriet er forbundet som et kredsløb, kan elektriske komponenter som forlygter og startmotoren betjenes.

Årsager til bilbatteriers reducerede ydeevne

På grund af det store antal elektriske funktioner i moderne biler skal bilbatterier nu levere mere strøm, end de gjorde tidligere. Batterier, der egner sig til start-stop-teknologi, er mere robuste end gamle blybatterier, men alligevel når de på et tidspunkt slutningen af deres levetid. Desuden rammes alle bilbatterier af effekten af selvafladning, så du bør sikre dig, at alle elektriske funktioner virkelig er slukket eller afbrudt, når bilen holder stille i længere tid. Hvis batteriets tilstand ikke kontrolleres med jævne mellemrum, er der risiko for fejl på det forkerte tidspunkt.

Du kan læse om de mulige årsager til, at bilen ikke vil starte.

Sådan holder du bilens batteri i god stand

Det anbefales at kontrollere batteriet i forbindelse med den normale service. Det gør det muligt at opdage dårlig ydeevne og skader på et tidligt tidspunkt. Et batteris pålidelighed og levetid kan øges ved regelmæssigt at oplade batteriet med en oplader i løbet af vinteren.

Vigtigt: En dyb afladning af batteriet skal undgås, og det samme gælder fugt og snavs, der kan forårsage lækager, hvorfor der kan ske en gradvis afladning af batteriet.

Sådan passer du på bilbatterier på den rigtige måde.

Hvorfor vil bilen ikke starte – er det på grund af batteriet?

Sørg for, at din bil altid kan starte: Sådan undgår du, at batteriet aflades

Alle bilister frygter denne lyd; når du drejer tændingsnøglen eller trykker på startknappen, er der kun en træt, sukkende lyd. Efter endnu et par startforsøg giver starteren endelig op. Bilen vil ikke starte. Årsagen til startvanskeligheder er som regel, at batteriet er dårligt opladet. Automatiske start-stop-systemer, klimaanlæg, sædevarme, moderne underholdningssystemer og andre elektriske funktioner belaster alle batteriet. Derfor er det vigtigt, at der bruges et kraftigt batteri for at imødekomme de øgede krav i moderne køretøjer.

Vores hurtige tjek: De mest almindelige årsager til et dødt batteri

1. “Energislugere”

Opvarmning i rattet og fører- og passagersæderne samt forrude- og bagrudevarme er ægte “energislugere” og belaster batteriet kraftigt. Især i moderne biler med start-stop-funktion spiller batteriet en vigtig rolle i bilens system. Det sikrer, at ikke kun radioen og klimaanlægget fortsætter med at fungere, når motoren slukkes, f.eks. ved stop foran trafiklys.I nogle tilfælde leverer det samtidig den nødvendige strøm til op mod 150 forskellige elektriske funktioner. Der er endda stadig kraft nok til at starte motoren igen, når trafiklyset bliver grønt. Moderne bilbatterier er ægte energibundter, men de skal også tjekkes med jævne mellemrum. Selvom moderne batterier er vedligeholdelsesfrie, skal de regelmæssigt kontrolleres for deres opladningsniveau (SOC) og helbredstilstand (SOH). Således kan du opdage et forestående batterisvigt, før det kan forårsage et fuldstændigt nedbrud.

2. Hvilestrøm

Hvilestrøm dækker over de elektriske komponenter i bilen, som forårsager afladning af batteriet, selv når køretøjet er slukket. Det kan være alarmsystemer, ure eller nøglefri adgangssystemer, som forbliver i standby, selv når køretøjet er slukket, og forårsager derfor en kontinuerlig afladning af batteriet. Selv om strømforbruget ikke er højt, har det en negativ effekt på batteriets opladningstilstand på grund af den kontinuerlige aktivitet. Efter længere tids stilstand, f.eks. ved lange ferier, er det muligt, at bilen ikke kan starte på grund af et afladet batteri.

3. Ekstreme temperaturer

Vejret har også indflydelse på bilbatteriernes opladningstilstand. Både varme og kulde belaster batteriet. Især ved temperaturer under frysepunktet er startproblemer mere almindelige. Årsagen er, at ved lave temperaturer foregår de elektrokemiske reaktioner i batteriet langsommere. Elektronerne bevæger sig kun langsomt, hvilket reducerer batteriets startkraft. Ved lave temperaturer besværliggøres starten også af motoroliens tykkelse, fordi den ved temperaturer under 0 °C bliver meget tyktflydende. Startmotoren har brug for en højere startstrøm for at overvinde denne modstand. Dertil kommer en øget belastning på grund af krævende funktioner som varmeapparater og ventilatorer. Lave temperaturer påvirker ikke kun startkapaciteten. Opladningen af batteriet går langsommere på grund af kulden, så det tager længere tid, før batteriet er fuldt opladet. Desuden er generatorens maksimale effekt begrænset. Hvis et stort antal funktioner er aktive, er der ikke meget energi tilbage til at oplade batteriet.

Varme dage kan også give startproblemer. Udendørs temperaturer over 20 °C fremskynder de kemiske processer i bilbatterier, som fremmer selvafladning eller korrosion.

Uanset vinter- eller sommertemperaturer: Et stort antal start-stop eller stop-and-go-kørsel, for eksempel på motorvejen, bidrager også til en større belastning af batteriet.

Forresten…

Selv om batteriets levetid kan forlænges med den rette pleje, er batterier ligesom dæk og bremser sliddele, som kun har en begrænset levetid. Derfor bør batteriet testes hver gang du har bilen på værkstedet. Mange værksteder tilbyder en batteritest ved hjælp af egnede batteritestere.

Interessante fakta om effekt, ladeniveau og batterilevetid

Efter et stort antal opladninger og hen mod slutningen af deres levetid har konventionelle startbatterier (SIL) kun en kapacitet på 20 %. Med samme belastning har EFB-batterier stadig 50 %. De kraftigere AGM-batterier kan modstå fire gange så mange opladninger som SLI-batterier og stadig levere 80 % af deres energi. Dyb afladning af batteriet bør altid undgås, da det forårsager permanent skade på battericellerne. Selvom dybt afladte batterier kan “genoplives” med en passende oplader, er den skade, der er sket, stadig til stede.

I tilfælde af dyb afladning er det vigtigt med øjeblikkelig genopladning . Jo længere tid batteriet forbliver i den dybt afladede tilstand, jo mere alvorlig bliver skaden på batteriet.

Læs mere herunder om, hvordan et bilbatteri virker, og hvordan er det opbygget.

Batteriets traditionelle funktion i motorrummet er velkendt: Uden batteriet kan bilen ikke startes. Ud over startmotoren kræver tændrør, gløderør, lys og elektroniske funktioner alle elektrisk energi. Men hvordan er et batteri opbygget, og hvordan fungerer det?

Blysyrebatterier: Komponenter og opbygning

Mange bilister bliver opmærksomme på bilbatteriernes tunge vægt, når de køber et nyt. Vægt fra ca. 10,5 kg og op til 30 kg er muligt. Årsagen er blypladerne i battericellerne.

Komponenter og opbygning af en battericelle

Positiv elektrode:

• Positiv plade: I et blybatteri består den positivt ladede plade (det aktive materiale) af blyoxid (PbO₂), som er nedsænket i en elektrolyt.
• Positivt gitter: Det positive gitter består af en blylegering og bruges til at holde det aktive materiale og som strømopsamling.

Negativ elektrode:

• Negativ plade: Den negativt ladede plade (det aktive materiale) består af rent bly (Pb), som også er nedsænket i en elektrolyt.
• Negativt gitter: Ligesom det positive gitter består det også af en blylegering og tjener samme formål.
  

Elektroderne med forskellige ladninger er adskilt af en separator.

Elektrolytten er en blanding af svovlsyre (H2SO4) og destilleret vand. Denne elektrolyt kan være i flydende form (som i konventionelle vådcellebatterier eller i EFB-teknologien), i gelform eller bundet i en glasmåtte (som i AGM-teknologien til nyere start-stop-funktioner).

Flere positive elektroder danner et positivt pladesæt, og flere negative elektroder danner et negativt pladesæt. Et negativt og et positivt pladesæt udgør tilsammen en pladeblok. En pladeblok er en battericelle.

Et konventionelt startbatteri består af 6 celler forbundet i serie, hver med en nominel spænding på 2V, hvilket resulterer i en spænding på præcis 12,72V, når batteriet er fuldt opladet. Batteriets kapacitet og koldstartsevne afhænger af antallet af plader pr. celle.

Tommelfingerregel: Jo flere plader en celle indeholder, og som derfor danner en større overflade, jo større koldstarteffekt (CCA) kan batteriet levere. Men hvis pladsen i cellen bruges til færre, men tykkere plader, øges cyklusstabiliteten. Det betyder, at batteriet er designet til en højere opladningshastighed (kontinuerlig op- og afladningsproces).

Cellerne er anbragt i et hus, som er fremstillet af syrefast plast (polypropylen). I et konventionelt SLI-batteri er dette lukket med et dæksel med et labyrintsystem, som forhindrer batterivæsken i at slippe ud og adskiller væsken fra gassen.

De første batterier havde skruepropper, som gjorde det muligt at fylde dem op med destilleret vand. Moderne batterier er helt vedligeholdelsesfrie. Vand er ikke nødvendigt og må ikke påfyldes. Selvom AGM-batterier stadig har “envejs-propper”, må disse under ingen omstændigheder åbnes.

Bilbatteriets funktion: Kemisk energi bliver til elektrisk energi

Et bilbatteri lagrer energi i kemisk form og omdanner den til elektrisk energi. I denne elektrokemiske proces reagerer fire materialer med hinanden:

• Brint (H)
• Ilt (O2)
• Bly (Pb)
• Svovl (S)

Tilslutning af en ekstern strømbrugende funktion starter den kemiske reaktion i batteriet:

• Elektrolytten, en blanding af svovlsyre (H2SO4) og destilleret vand, nedbrydes til positivt ladede brintioner (H+) og negativt ladede sulfat-ioner (SO42-).
• Samtidig bevæger elektroner (2e–) sig fra den negative til den positive elektrode via den eksterne strømforbrugende funktion.
• For at kompensere for denne strøm af elektroner bevæger sulfat-ioner sig fra elektrolytten ind i den negative elektrode, hvor de reagerer med blyet (Pb) og danner blysulfat (PbSO4).
• Blysulfat dannes også i den positive elektrode: Bindingen af ilt (O2) i blyoxiden (PbO2) brydes ved overførsel af elektroner, og ilten passerer ind i elektrolytten. Det resterende bly (Pb) binder sig til sulfat (SO4) fra elektrolytten.
• Her binder ilten sig til brint og danner vand (H2O). Efterhånden som svovlsyren bruges op af dannelsen af blysulfat, falder koncentrationen af elektrolytopløsningen. Når koncentrationen af svovlsyre falder til under et vist niveau, skal batteriet genoplades.
• Under opladningen foregår de kemiske processer i omvendt rækkefølge. Til sidst kan man se de oprindelige elementer: Den positive elektrode består af blysulfat (PbSO4), den negative elektrode består af rent bly (Pb), og elektrolytten består af fortyndet svovlsyre (H2SO4). Da denne konverteringsproces er forbundet med tab, kan et batteri kun tåle et begrænset antal opladningscyklusser. Levetiden er derfor begrænset.

Udfordringerne med blysyrebatterier: Sulfatering og syrelagdeling

Hvis et batteri oplades med en for lav spænding, eller hvis det altid kører med en for lav spænding (under 80 %), opstår syrelagdeling, også kaldet stratificering. Syren i elektrolytten lagdeler sig på grund af dårlige blandingsforhold. Forskellige tætheder forårsager lagdeling af svovlsyre i bunden og vand i det øverste område af batteriet. På grund af dette kan kun den midterste del af elektrolytten, dvs. kun en tredjedel, bruges til afladnings- og opladningsprocessen.

Et resultat af syrelagdeling er sulfatering. Hvis dette sker i batteriet, eller hvis det ikke konstant oplades til et passende niveau, krystalliserer blysulfatet (PbSO4) på elektroderne og danner større krystalstrukturer i løbet af tiden. Denne proces er kendt som “sulfatering”. Krystalliseringen forhindrer omdannelsen af blysulfat til de oprindelige komponenter bly eller blyoxid, hvilket resulterer i manglende opladningsaccept og reduktion af koldstartseffekten.

Skarpe krystaller kan også beskadige separatorerne eller forårsage kortslutninger i cellerne.

For at modvirke denne effekt og forhindre for tidlig batterisvigt bør et batteri aldrig udsættes for et lavt opladningsniveau over en længere periode. Derfor anbefales det at teste batteriet regelmæssigt og oplade det helt, hvis det er nødvendigt.

Vil du gerne vide mere om dette emne? Sådan oplader du et batteri korrekt

Nye batteriteknologier: AGM og lithium-ion

Hidtil har konventionelle blysyrebatterier fyldt en stor andel af markedet. Men markedet ændrer sig hurtigt: Innovative batteriteknologier til start-stop-køretøjer såsom AGM bruger syre, som er bundet i en måtte for at give større cyklusstabilitet og garantere pålidelig ydeevne i køretøjer med øget energibehov. En yderligere fordel ved AGM: Syrelagdeling er ikke længere mulig på grund af den bundne syre.

En ny generation af bilbatterier til mikrohybridbiler arbejder ved 48V og bruger celler med lithium-ion-teknologi.

12V-batteriets rolle i elbiler

Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker, når lithium-ion batteriet i en moderne el- eller hybridbil holder op med at virke? Kigger du under motorhjelmen, finder du hurtigt svaret. Ved siden af højspændings lithium-ion traktionsbatteriet finder du måske et andet: Et 12V-batteri fungerer som en sekundær strømkilde, der sikrer uafbrudt funktion af sikkerhedskritiske systemer i tilfælde af svigt i traktionsbatteriet, men også vigtige funktioner såsom centrallåsesystemet.

I dag oplever bilisterne, at flere og flere komfort- og sikkerhedsfunktioner såsom vognbaneassistent, automatisk nødbremse eller proaktiv beskyttelse af passagerer håndteres af indbyggede intelligente systemer. Det samme gælder for størstedelen af bilens overvågningsfunktioner, som også betjenes af automatiske styresystemer. Det øger til gengæld behovet for en pålidelig, højtydende strømforsyning. VARTAs® AGM- og EFB-batterier har bevist deres pålidelighed i denne henseende gennem adskillige år, hvilket gør dem til den perfekte ledsager, når det gælder om at understørre det elektriske system på 12 volt i el- eller hybridbiler.

Gammelt, men ikke gammeldags

Lithium-ion-batterier betragtes som afløseren for blysyreteknologien, når det gælder drivlinjen i el- og hybridbiler. Men de er ikke lige så robuste som andre genopladelige teknologier og kræver løbende overvågning. Lithium-ion-celler skal beskyttes mod overopladning og dyb afladning. Derudover skal spændingen holdes inden for sikre grænser, hvilket gør et særligt beskyttelseskredsløb obligatorisk. Et yderligere aspekt af beskyttelseskredsløbet er, at celletemperaturen skal overvåges for at opdage og undgå kritiske fejlfunktioner.

Det er her, de allerede gennemprøvede løsninger som AGM og EFB spiller ud med deres styrker. De træder til, når højspændingsbatteriet svigter eller slukkes, så bilen både kan låses og låses op. De fungerer også som en ekstra strømforsyning for at beskytte det elektriske system. De sørger desuden for, at vigtige sikkerhedsfunktioner som ABS og ESP altid fungerer. AGM- og EFB-batterier er langt fra forældede. Deres konstruktion, funktion samt deres mangel på elektronik gør dem til en pålidelig og robust strømkilde.

VARTAs® 12V-sortiment er klar til at understøtte både nutidens og fremtidens elbiler. Vores 12V-batterier har tilstrækkelig reservekapacitet til også at forsyne de nye strømkrævende funktioner med overskydende kapacitet. VARTAs® batterier leverer energi til vigtige sikkerhedssystemer, komfortfunktioner og brændstofbesparende funktioner. Både i dag og i morgen.

Fakta eller fiktion? 5 myter om start-stop

Myte:

Start-stop aflader batteriet så meget, at køretøjet på et tidspunkt ikke længere kan starte.

Fakta:

Alle køretøjer med start-stop-funktion har en batterisensor og et energistyringssystem, som er afstemt efter køretøjets og batteriets arkitektur. Batterisensoren overvåger løbende batteriets opladningsniveau og slukker kun motoren, hvis alle køretøjsparametre for en pålidelig ny start er opfyldt. Ud over opladningsniveauet overvåger batteristyringssystemerne også batteriets sundhedstilstand.

Batteriet i de fleste køretøjer er typisk ladet til langt over 70 % (SOC). Dermed er start altid sikret, hvis batteriet er i god stand. Hvis batteriet har nået slutningen af sin levetid, deaktiveres start-stop-funktionen af køretøjets energistyringssystem. I så fald skal batteriet udskiftes med et nyt og tilsvarende batteri i god tid, ellers er startkapaciteten ikke længere sikret, især efter lange stilstandsperioder, og når motoren er kold.

Myte:

Producenter af start-stop-systemer overholder ikke ensartede standarder. Det går ud over batteriet.

Fakta:

For at leve op til Euro 6-kravene findes der faktisk flere versioner af start-stop-systemer. Selvfølgelig spiller en balance mellem omkostninger og fordele altid en rolle. Derfor er foranstaltningerne i en luksusbil mere sofistikerede end i en bil i mellemklassen. Men i hvert køretøj tilpasser producenten batteriet til de særlige krav, så der sikres en pålidelig og effektiv funktion.

Med VARTA-batterier kan du være sikker på, at de oprindeligt blev produceret til brug i nye køretøjer.  Vores originale reservedele opfylder de højeste kvalitetskrav og er designet til maksimal ydelse. Det er det, OE-logoet står for.

Myte:

Start-stop øger brændstofforbruget ved hele tiden at slukke og tænde for motoren.

Fakta:   

Det er ikke korrekt. Praktiske tests har vist, at der kan spares en halv liter brændstof pr. 100 km. Takket være det automatiske start-stop-system bruger nogle biler helt op til 15 % mindre brændstof, end når start-stop-systemet er deaktiveret. Det er bestemt godt for miljøet, fordi der ikke produceres udstødningsgasser, når motoren stoppes, og derfor udledes der ikke CO₂ i atmosfæren.

Myte:

Start-stop tager for meget af beslutningsprocessen væk fra føreren. Derfor afgiver de en betydelig del af deres kontrol.

Fakta:

Denne uro kan komme fra minder om dengang, hvor man som køreskoleelev gik i stå ved et grønt trafiklys.

Faktum er, at folk bliver mere og mere fortrolige med nye assistentsystemer i moderne køretøjer. For eksempel automatisk lystænding, automatisk aktivering af vinduesviskeren, når det regner, eller vibrationer i rattet med aktiveret vognbaneassistent, hvis du forlader vognbanen uden at give tegn. Alle disse ting er i begyndelsen ubekendte, men bliver hurtigt naturlige, når de bruges hver dag.

Myte:

Man skal vente på, at motoren starter igen, og derfor kan man ikke køre hurtigt af sted.

Fakta:

Køretøjer reagerer nu så hurtigt, når man trykker på koblingen eller speederen, at der ikke rigtig er nogen mærkbar forsinkelse, når man starter. Forsinkelsen kan ofte skyldes distraktioner snarere end at starte motoren med start-stop-systemet.

EFB eller AGM – Hvilket batteri har jeg brug for?

Du kan ikke altid antage, at det batteri, der i forvejen er installeret i køretøjet, nu også er det bedste valg af teknologi – især hvis batteriet er blevet udskiftet tidligere. Det gør det også svært at forstå værkstedets valg af erstatningsbatteri. Vi har opsummeret de vigtigste punkter, så du kan tage en kvalificeret beslutning og vurdere, om et EFB eller et AGM er det bedste valg til dit køretøj.

EFB-batterier – til mellemklassebiler med start-stop

• med enkle automatiske start-stop-systemer
• uden start-stop, men med krævende kørekrav (f.eks. i bytrafik)
• uden start-stop, men med omfattende udstyr

Korrekt vurdering af batteritest-resultater

Tests af konventionelle startbatterier (SLI) kan udføres hurtigt. Men når det drejer sig om batterier til start-stop-systemer, skal der tages højde for langt flere faktorer. Vi har sammenfattet betydningen af testresultaterne for konventionelle SLI'er og start-stop-batterier for dig.

Test og vurdering af konventionelle EFB-batterier

Test af et startbatteri tager kun kort tid. Med denne almindelige batteritype er bestemmelsen af tomgangsspændingen tilstrækkelig pålidelig information om batteriets tilstand, da det med konventionelle startbatterier kun er en kraftig koldstartstrøm, der er afgørende for fuld funktionalitet.

De fleste startbatterier er i dag vedligeholdelsesfrie. Med vedligeholdelsesfrie batterier er der normalt ingen påfyldningspropper, så der er ingen mulighed for at måle med et hydrometer. Ladningen kan dog også måles med et voltmeter eller et multimeter. Et fuldt opladet startbatteri har en spænding på 12,8 volt. Hvis tomgangsspændingen falder til under 12,4 volt, skal batteriet genoplades.

Test og vurdering af et start-stop-batteri

Batteritesten for et AGM- eller EFB-batteri er mere omfattende, da kravene til disse særlige batteriteknologier er mere komplekse. Disse batterier er udsat for hyppige startsekvenser og kontinuerlige delvise afladninger. Denne effekt forstærkes af de elektriske funktioner, som skal forsynes af batteriet, selv når motoren er standset.

Ud over ladetilstanden, også kendt som “SOC” (“State of Charge”), er det derfor også vigtigt at vide:

• Hvor meget aktivt materiale er der stadig til rådighed for lagring af energi i batteriet?
• Hvor hurtigt genoplades batteriet efter en delvis afladning?

Med de fleste batteritestere kan disse to spørgsmål ikke besvares præcist, fordi de kun måler koldstartstrømmen (CCA). Restkapacitet (Ah) og opladningsaccept (CA) kan kun bestemmes indirekte og unøjagtigt med disse batteritestere.

Hvorfor er restkapacitet og opladningsaccept så vigtige faktorer for et pålideligt testresultat?

For et start-stop-batteri er god opladningsaccept meget vigtig, fordi det skal levere tilstrækkelig strøm under en rejse med et stort antal stop og starter: Funktioner forbliver i drift under stilstand, og det store antal motorstarter skal også sikres. Under kørsel og bremsning (i tilfælde af et start-stop-system med rekuperation, som tilfører regenerativ energi til batteriet) skal batteriet derfor oplades tilstrækkeligt til at kunne håndtere det næste stop pålideligt.

• Under alle stopsekvenser, enten ved trafiklys, i trafikpropper eller ved parkering
• For at kompensere for utilstrækkelig opladning fra generatoren eller for at opretholde en stabil spænding under kørsel

Anbefalinger til autoværksteder

Spørger man folk om, hvilke ting der oftest bliver genanvendt, vil mange nok nævne ting som aluminium, papir, dæk eller endda glas som det allerførste. Selvom de med rette hører med på listen, kan det komme som en overraskelse, at førstepladsen indtages af det velkendte 12 volts bilbatteri. Clarios spiller en vigtig rolle i denne udvikling. Virksomheden er ikke kun verdens førende producent af bilbatterier, men også mest aktive, når det kommer til genbrug. Miljøbeskyttelse og bæredygtig brug af ressourcer er en integreret del af virksomhedsfilosofien.

Et stort bidrag til bæredygtighed kommer fra Clarios' førende mærke VARTA® Automotive grundet batteriernes innovative teknologiske egenskaber, design og brug af materialer. Miljøansvaret kommer til udtryk gennem hele livscyklussen. I produktionen lægger VARTA vægt på en progressiv teknologi kombineret med ressourceeffektive processer og fremme af bæredygtighed. Medarbejdernes ansvarsfølelse spiller også en stor rolle. Derfor støtter virksomheden op og informerer medarbejderne om relevante emner inden for miljøbeskyttelse. Desuden har entreprenører og leverandører over hele verden ligeledes forpligtet sig til at overholde de gældende retningslinjer.

At tage ansvar

Antallet af miljøbevidste kunder er stigende. I dag leder bilister efter højtydende batterier, der er klar til start-stop-teknologien, med længere livscyklusser og produceret efter de højeste økologiske standarder, såsom VARTA® AGM- og EFB-batterier. Begge dele er resultatet af en ressourcevenlig fremstillingsproces, der bruger 25 % mindre energi og 35 % mindre vand. Takket være de banebrydende teknologier kan den langsigtede påvirkning af miljøet reduceres eller endda helt undgås.

Selv de mest holdbare batterier skal dog udskiftes på et tidspunkt, og derfor er VARTA^® Automotive særligt engageret i bortskaffelse og genbrug, så kunderne kan være sikre på, at alt det bly, der fjernes fra et batteri, genbruges uden at gå på kompromis med kvaliteten, og at alle lovkrav er blevet opfyldt.

Over 115 års erfaring med genbrug

Når et nyt batteri installeres på et partnerværksted, indsamler og genbruger VARTA® Automotive de brugte batterier. På den måde tager virksomheden ansvar for alle produkternes livscyklusser. Genbrug af det rå bly udgør en central del af denne proces. VARTA® Automotives fabrik i tyske Krautscheid har mere end 115 års erfaring med genbrug: Her er der blevet smeltet bly siden 1904. Mængden af bly, der genanvendes årligt, svarer til godt 4,5 millioner bilbatterier. Med dette lukkede genbrugskredsløb er virksomheden i stand til at fremstille nye batterier ud af de gamle, endda på en miljørigtig måde.

Alene i Europa har dette system ført til, at 100 % af alle blysyrebatterier er blevet indsamlet ved slutningen af deres levetid og genbrugt med succes. Fra hvert batteri kan 100 % af materialerne genvindes og genbruges. Derfor kommer 75 % af blyet i de bilbatterier, der sælges i dag, fra genbrugte kilder. Det sparer ressourcer og reducerer yderligere udledningen af drivhusgasser, som ville være opstået ved køb af nye batterimaterialer.

Sådan gør du din motorcykel klar til den nye sæson

Sneen er smeltet, temperaturen stiger, og dagene bliver endelig længere. Det er den tid på året, hvor motorcyklisterne kan glæde sig over, at den nye motorcykelsæson er over os. Men før du kan hoppe på din motorcykel, quad-bike eller endda havetraktoren, er der en lille smule vedligeholdelse, der først skal klares:

• Væsker og filtre: Hvis du ikke har skiftet olie og oliefilter i nogen tid, er det det perfekte tidspunkt at gøre det på. Tjek også alle andre væsker som kølervæske, transmissionsolie, koblings- og bremsevæske osv. Husk altid at konsultere din instruktionsbog for at finde den rette mængde og den rette procedure, hvis det er nødvendigt at skifte.
• Bremser: Kig godt på dine bremseklodser. Hvis de viser tegn på revner, lækager eller slid ud over det sædvanlige, er det tid til at udskifte dem. Udfør også en test af begge bremser for at sikre, at de er i orden. Alle usædvanlige lyde bør tjekkes af en mekaniker.
• Dæk: Har dine dæk revner, eller er slidbanen lav? Så er det tid til et nyt sæt. Hvis de ser ok ud, så glem ikke at tjekke lufttrykket.
• Motor: Tjek din motorcykel for rustne cylindre, og sørg for at dreje motoren inden første start. Det kan du gøre ved at sætte motorcyklen i andet gear og dreje på baghjulet. Sørg også for, at koblingspladerne ikke klæber sammen efter vinteropbevaringen.
• Lygter: Sørg for, at alle lygter på motorcyklen fungerer korrekt, og udskift pærerne, hvis det er nødvendigt.
• Remme og kæder: Kig på din drivkæde eller rem. Er der nogen revner? Er spændingen i overensstemmelse med producentens specifikationer? Hvis du er i tvivl, så kontakt din mekaniker.

Tjek af batteriet

Nu hvor alt andet er i orden, er det tid til at tage fat på batteriet. Nu hvor du har taget de anbefalede forholdsregler om vinteren, så er batteriet i god stand, når sæsonen starter. Så langt, så godt. Men før du starter motoren eller oplader batteriet, er det en god idé at udføre et simpelt 4-trins tjek. Vigtigt sikkerhedsråd: Brug altid beskyttelseshandsker og -briller, når du kontrollerer syreniveauet og fylder batteriet.

1. Kontroller poler, tilslutninger, stik og kabler for skader, korrosion eller brud
2. Kontroller batterihuset for brud, lækager og misfarvning
3. Kontrollér syreniveauet (kun gældende for Powersports Freshpack), og fyld om nødvendigt op med destilleret vand
4. Kontrollér batterispændingen, og genoplad batteriet om nødvendigt
   

Opladning af batteriet

Det mest almindelige problem med motorcykler, der har stået hele vinteren, er ofte batterierne. Hvis du ikke har haft dit batteri på en batterilader, mens det var opbevaret, skal du ikke bekymre dig. Det er aldrig for sent at lade batteriet op til sæsonens første motorcykeltur. Den bedste (og nemmeste) måde at teste et batteri på er at bruge et voltmeter eller multimeter til at måle spændingen.

Batteriet skal være fuldt opladet for at give optimal ydelse. Den anbefalede ladestrøm er 10 % af den nominelle kapacitet i ampere (f.eks. kræver et batteri på 4 Ah en ladestrøm på 0,4 A). For en trinvis vejledning i, hvordan du oplader netop dit batteri, henvises til den medfølgende brugsanvisning.

VARTA^® Powersports – det rigtige valg til alle opgaver

Uanset hvilket køretøj du planlægger at køre på denne sommer, har vi det rigtige batteri til det. VARTA^® Powersports-batterier kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit foretrukne køretøj, uanset om det er en motorcykel, ATV, UTV, jetski, scooter eller den allernyeste plæneklipper.

Alle VARTA^® Powersports-batterier er udstyret med vores specialiserede gitterdesign, som leverer en bedre holdbarhed. Batterierne er fremstillet med en robust batterihuskonstruktion, der bidrager til en maksimal vibrationsmodstand, ligesom de kan modstå gentagne opladninger og afladninger samt leverer en høj ydelse under alle temperaturforhold. Med dette udvalg af modeller, der dækker enhver form for powersport, er der helt sikkert et Powersports-batteri, der passer til netop dit køretøj.

Powersports AGM – for maksimal effekt, selv under ekstreme forhold

Alle VARTA^® Powersports-batterier har en førsteklasses ydeevne, men hvis din avancerede motorcykel har øgede energikrav som f.eks. opvarmet styr, sikkerhedssystemer eller lignende, er AGM-teknologien den optimale løsning. VARTA^® Powersports AGM-batterier er bygget til at levere en længere levetid, tilbyde en reduceret korrosion, minimere driftsomkostningerne og give en sublim koldstartsydelse. Denne type batterier holder længere under krævende forhold, er vedligeholdelsesfrie og spildsikre.

Med Powersports AGM Active-modellen er du klar til at køre på ingen tid. Batteriet er fabriksaktiveret, hvilket bevirker, at det er præcist opladet, fyldt op og permanent forseglet, så det er klar til at blive taget i brug.

Derfor er et velfungerende start-stop-system så vigtigt for at spare brændstof

Brændstofsbesparelse har altid været og vedbliver med at være et vigtigt aspekt ved kørsel, og ikke kun med hensyn til miljøbeskyttelse. Det gavner også din pengepung. Meget afhænger af den enkeltes kørestil. Tidligt gearskifte, kørsel ved lave omdrejninger og fremsynet kørsel er et vigtigt bidrag til at reducere forbruget. Men teknologien giver også støtte i form af start-stop-systemet, som for længst er blevet standardudstyr i moderne biler.

En kort historie om Start-Stop

I dag anses det for fornuftigt at spare brændstof, ikke kun af økonomiske, men også af miljømæssige årsager. Men da ideen om det automatiske Start-Stop-system blev født, var det snarere den daværende oliepriskrise, der skabte behovet for brændstofbesparende foranstaltninger. Toyota opfandt det første automatiske Start-Stop-system i midten af 1970'erne.

Volkswagen og Audi introducerede deres versioner af Start-Stop-systemet i 1980'erne. Sammen med en 5-trins gearkasse, aerodynamisk karrosseri og elektronisk brændstofforbrugsindikator skulle disse forbedringer reducere brændstofforbruget betydeligt.

En ny generation af start-stop-systemer fulgte i 00'erne. Denne avancerede og robuste teknologi markerede begyndelsen på start-stop-succeshistorien.

Alt afhængigt af kørestilen kan start-stop-teknologien give brændstofbesparelser på op til 15 %. Systemets effektivitet afhænger dog af mange faktorer, herunder anvendelsesområdet. Ved bykørsel sørger det automatiske start-stop-system for, at motoren slukkes, når bilen holder stille. Dette er naturligvis mindre effektivt på de længere motorvejsture.

Høje krav til batteriet

Den pålidelige forsyning til elektriske funktioner, mens motoren er slukket, er meget krævende. Det har længe været diskuteret, om et sådant automatisk start-stop-system måske er både mere miljøskadeligt og dyrere, fordi det kræver så meget batteristrøm. Derfor er et avanceret blybatteri hjertet i ethvert velfungerende start-stop-system. De eneste batteriteknologier, der kan klare udfordringerne ved automatiske start-stop-systemer, er AGM og EFB.

EFB-batterier – til fundamentale start-stop-systemer

EFB-batterier (EFB står for “Enhanced Flooded Battery”) er velegnede til strømforsyning af biler med fundamentale automatiske start-stop-systemer.. Designet af EFB-batterier er en videreudvikling af konventionelle blysyrebatterier. Flere forbedringer på komponentniveau er med til at forlænge batteriets levetid. EFB-batteriernes lave interne modstand garanterer en stærk cyklusholdbarhed og forbedrer stabiliteten ved udfordrende opgaver som Start-Stop – de kan klare dobbelt så mange opladningscyklusser* sammenlignet med konventionelle startbatterier.

AGM-batterier – til avancerede start-stop-systemer

Når det drejer sig om køretøjer med automatiske start-stop-systemer med genvinding af bremseenergi (rekuperation) eller biler med førsteklasses udstyr og avanceret tilbehør, tilbyder AGM-batterier (AGM står for “Absorbent Glass Mat”) en højere kapacitet til at modstå disse højeffektkrav sammenlignet med almindelige startbatterier.

AGM-batterier har fremragende koldstartsegenskaber. De muliggør en kraftfuld motorstart, som understøtter en reduceret driftstid for starteren. Takket være deres gode genopladningsevne og høje effekt i lavere ladetilstande kan en varm motor slukkes og startes igen flere gange med korte intervaller uden risiko for vanskeligheder ved genstart. Med hensyn til deres levetid har AGM-batterier også væsentlige fordele i forhold til traditionelle startbatterier. De kan klare tre gange flere opladningscyklusser* end konventionelle startbatterier. Eftersom elektrolytten i et AGM-batteri er bundet i en absorberende glasmåtte, er denne type batteri modstandsdygtig over for krævende forhold. Samtidig er det lækagesikkert og vedligeholdelsesfrit.

Få dit batteri tjekket regelmæssigt

Hvis du ejer en bil med automatisk start-stop-system, er der et par ting, du skal være opmærksom på. Når du udskifter dit bilbatteri, skal det nye batteri kunne genkendes af batterisensoren (IBS) i start-stop-systemet, så køretøjet kan registrere batteriets status nøjagtigt. Det gør det muligt for køretøjets energistyring at overvåge batteriparametrene nøje for at opnå de største brændstofbesparelser. Hvis et forkert batteri er installeret i køretøjet eller ikke er korrekt registreret, kan det resultere i et for tidligt batterisvigt og dermed et nyt nedbrud.

Hvis der allerede er installeret et AGM-batteri i køretøjet, skal det ALTID udskiftes med et andet AGM-batteri. En opgradering fra et EFB- til et AGM-batteri er dog muligt og kan øge effektiviteten af det automatiske start-stop-system, hvilket resulterer i et mere effektivt brændstofforbrug.

På den anden side er et aldrende batteri tilbøjeligt til at reducere antallet af start-stop-hændelser. Derfor anbefales det at kontrollere batteriet regelmæssigt som en del af servicen og udskifte det, før det svigter, for at sikre optimalt brændstofsforbrug.

*Teststandard EN 50342-1 og for EFB og AGM desuden EN 50342-6